El Topo

I Alejandro Jodorowskys kult-klassiker EL TOPO fra 1970 skal den dygtige og mystiske revolvermand El Topo (spillet af instruktøren selv) nedlægge fire skarptskydende rivaler på en surrealistisk rejse, hvor bibelske og budhistiske tanker fusioneres med politiske undertoner i et surrealistisk billedsprog, som til sammen skaber, hvad der bedst kan beskrives som en alternativ og flamboyant spaghettiwestern på bevidsthedsudvidende stoffer. Filmen blev et kult-hit og landemærke i 1970’ernes filmkunst.

Alejandro Jodorowsky (f. 1929) er en chilensk-fransk avantgardefilm-mester, multikunstner, forfatter og tegneserieskaber af bl.a. Inkal-sagaen (skrevet i samarbejde med Jean ”Moebius” Giraud). Jodorowsky er i filmkredse primært kendt for sine surrealistiske og kultiske værker som EL TOPO, THE HOLY MOUNTAIN, FANDO & LIS og SANTA SANGRE, men han er også berygtet for sit forsøg på at filmatisere Frank Herberts fortælling DUNE - et projekt som involverede illustratoren Chris Foss, H.R. Giger, Moebius, Pink Floyd og personer som Orson Welles, Gloria Swanson og Salvador Dali. Projektet faldt dog ultimativt til jorden, og blev i 1983 filmatiseret af David Lynch.

- Region: 2
- Prod.yr: 1970
- Sprog: Spansk
- Spilletid: 125 min.
- Undertekster: Dansk
- Genre: Western/Experimental

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom!
paymentlogo
spacer