Basket Case filmruller

Frank Henenlotter voksede op i New Yorks slumkvarter. Blandt kolde popcorn og slatten sodavand, i selskab med midnight movie-folket følte han sig mest hjemme, og tilbragte ofte hele nætter i slumbiografernes mørke, der viste double-sleaze features med deforme superskurke og promiskuøse heltinder. Og det stod hurtigt klart hvad han ville bruge livet på.

Efter at have indspillet to kortfilm, Son of Psycho og Lurid Women ville han prøve kræfter med noget mere ambitiøst og indspillede for 35.000 dollars sin første spillefilm. Basket Case var langtfra den første film som blandede sort humor med et gravalvorligt plot. Men den var dog den første til at blande disse to modstridende elementer, så godt og sømløst sammen. Henenlotter stillede en grusom monsterhistorie – der emmede af stærke følelser som faderlig svigt, broderskab, sammenhold, jalousi, hævn, og sociale hæmninger – psykiske, såvel som fysiske – op mod den absurde helhed i billedet. Og lod publikum selv bedømme hvilken slags film de oplevede. Der var noget for enhver smag.

Filmen blev en øjeblikkelig kultsucces blandt nattens Grindhouse-gængere og fastmejslede Henenlotter som en utøjlelig kraft indenfor filmverdenen. Og fans afventede ivrigt hans næste træk. De måtte dog vente i syv lange år før hans næste film udkom, men ventetiden viste sig at være det værd. Brain Damage fremkaldte lige dele afsky som latter, om en hjernehungrende orm og hans junkie sidekick. Blot to år senere var Henenlotter i topform og leverede sine fans en dobbelt på opleveren. Først med Basket Case’s fænomenale efterfølger, som inkluderede en af de mest sære, tåkrummende og mindeværdige sexscener i filmhistorien. – senere på året, Frankenhooker, om en ung forvirret mand som forsøger at genoplive sin afdøde kæreste med ligdele fra prostituerede. To år senere (1992) havde Basket Case 3: The Progeny premiere. En film Henenlotter havde mange problemer med under indspilningerne, men ikke desto mindre, stod slutresultatet tilbage som en triumferende afslutning for Bradley Brødrenes rædselsregime. Og efter dette, stilhed.

16 år måtte der gå, før hans næste film så dagens lys. I 2008 udkom Bad Biology, omhandlende et steroid-afhængigt penismonster, og hvor absurd de fleste end finder den film, slapper den faktisk mere af end hans tidligere værker. Sidst Henenlotter gav lyd fra sig, nævnte han at arbejde på en ny film som vil overgå Bad Biology i weirdness med flere længder. Og jeg, ligesom alle andre trofaste fans af Frank, venter spændt.

- Filmroller med udvalgte frames til tryk af stills til promoveringen for Basket Case premieren med tilhørende ’can’ fra Frank Henenlotter's privatsamling.

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom!
paymentlogo